23948sdkhjf

Jysk leverer rekordresultat i milliardklassen

Jysk opnår tre rekorder i det seneste regnskabsår: På indtjening, omsætning og kundebesøg

Mens konkurrenterne bløder, lander Jysk et rekordresultat for regnskabsåret 2023/24.

Ebit-resultatet, som er indtjeningen før renter og skatter, steg med hele 12 pct. i forhold til året før. Det betyder, at Jysk leverer en indtjening på 4,3 mia. kr. i regnskabsåret, som løber fra 1. september 2023 til 31. august 2024.

Det er en markant stigning i forhold til året før, hvor indtjeningen landede på 4 mia. kr. 

Rami Jensen, der er direktør i Jysk, er da også glad for resultatet. 

- Jeg er meget tilfreds med vores resultater for finansåret 2023/24. Vores medarbejdere i butikkerne, distributionscentrene samt på vores kontorer har igen vist stor dedikation og kundefokus i dette finansår. Takket være deres ihærdige arbejde sætter vi rekorder i både omsætning og antal nye kunder og leverer en af vores største EBIT-vækster nogensinde, udtaler Rami Jensen, adm. direktør i Jysk, i en pressemeddelelse.

Jysk

  • Grundlæggeren af Jysk, Lars Larsen, åbnede sin første butik i Danmark i 1979.
  • I dag beskæftiger kæden i alt 31.000 medarbejdere på verdensplan.
  • Jysk driver mere end 3400 butikker fordelt på 48 lande.
  • I 2023/24 omsatte kæden for 41,4 mia. kr. 

Kilde: Jysk

Flere rekorder

Det er ikke kun på indtjeningen, at Jysk kan præsentere et rekordresultat. 

Tidligere på året kom det frem, at Jysk realiserede en omsætning på 41,4 mia. kr. for 2023/24. Det er første gang, at Jysk har rundet det skarpe hjørne på 40 mia. kr. i omsætning. Det var da også en stigning på 7,6 pct. i forhold til året før.

I løbet af regnskabsåret har Jysk åbnet 137 butikker og investeret i 489 butiksaktiviteter, der omfattede flytninger og udvidelser af eksisterende butikker samt ombygninger. Jysk satte desuden kunderekord ved at have besøg af 11,9 mio. kunder i de mere end 3400 butikker. 

I løbet af året blev der også annonceret planer om at åbne på det afrikanske kontinent - i Marokko - i foråret 2025. Jysk har i regnskabsåret også investeret i to nye distributionscentre i Holland og Spanien for at imødekomme det stigende antal kunder og butikker.

Uforudsigeligt år

Koncernen forventer i 2024/25, at det globale detailmarked bliver ved med at være uforudsigeligt og presset af høje driftsomkostninger efter flere år med høje inflationsrater. Den nuværende lave forbrugertillid forventes at stige en smule.

- Uforudsigelighed virker til at være den nye virkelighed for detailhandelen. Vi har et stærkt setup på tværs af Jysk til at håndtere dette. Vi fortsætter med at fokusere på vores langsigtede strategi for vækst og ekspansion, udtalerRami Jensen.

Regnskabsåret 2024/25 markerer det sidste år med den nuværende strategi, "Seamless and Closer to the Customer", og forberedelserne til Jysks næste strategi er i gang.

Ilva og Sofacompany, som også er ejet af Lars Larsen Group, har ligeledes offentliggjort nøgle for deres 2023/24-regnskab. Det var dog ikke nær så positivt, da begge møbelvirksomheder har underskud i den tocifrede millionklasse. 

Det kan du læse mere om her (Ilva) og her (Sofacompany).

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078